Lad os tale om, hvad ideer, opfindelser og patenter er – og hvordan de adskiller sig!
Idéer, opfindelser og patenter hører sammen og er vigtige at forstå, når man opfinder eller overvejer et patent.
I dette blogindlæg vil jeg introducere dig til begreberne ved at besvare vigtige spørgsmål, som du måske har, og nogle, som du måske ikke vidste, at du skulle stille.
De mest brændende spørgsmål på din dagsorden er sandsynligvis “Hvad er et patent?” og “Har jeg brug for et patent?”, som vil være meget lettere at besvare, når du har læst dette indlæg. Men der er mange andre spørgsmål, der skal besvares, før det giver mening at gå videre.
Vær opmærksom: Hvem er dette blogindlæg bedst for?
Bemærk, at dette blogindlæg er mest relevant for virksomheder eller opfindere, der fremstiller fysiske produkter med dele, ingredienser, processer eller anvendelser af sådanne fysiske produkter.
Hvis du er en virksomhed med onlineprodukter, en forfatter eller en onlinekursusudbyder, kan det være en god idé at læse en af blogartiklerne i kategorien“onlineprodukter” i stedet.
Men nu – tilbage til indholdet af dette blogindlæg.
Det er altid godt at starte med de grundlæggende spørgsmål
Så lad os gøre det. Lad os starte med at besvare spørgsmålet “Hvorfor skal jeg bekymre mig?”-spørgsmålet.
Hvorfor beskytte dine ideer og opfindelser?
At beskytte sine ideer og opfindelser er vigtigt af flere grunde.
Ejerskab
For det første fastslår det dit ejerskab af ideen eller opfindelsen, hvilket gør det lettere at licensere, markedsføre eller sælge det, du har beskyttet. Så det er et bevis på ejerskab.
Forebyg tab af omsætning
For det andet forhindrer det andre i at kopiere eller stjæle din opfindelse, hvilket kan føre til tab af indtægter, omdømme og markedsandele. Det er således en forsikring mod tabt omsætning.
Derfor er proaktiv beskyttelse afgørende.
Derfor kan beskyttelse af dine ideer og opfindelser føre til betydelige økonomiske gevinster, når dine opfindelser bliver mere værdifulde.
Hvad er en idé?
Du undrer dig måske over, hvorfor jeg valgte dette spørgsmål som det første. Men hvis du er ny i alt det her “patenteringshalløj”, ved du måske ikke, at det, du patenterer, ikke er vores idé.
Spoiler-alert: Det er din opfindelse.
For at forstå begge dele er spørgsmålet “Hvad er en idé?” et glimrende sted at starte.
En idé er en tanke eller et koncept, der endnu ikke er blevet realiseret.
Det hele foregår i dit hoved – ideer er blot tanker.
Så for at sige det lige ud, så eksisterer en idé primært inde i dit hoved (og måske (til dels) i en krusedulle eller en plan) og skal stadig realiseres eller testes.
Hvilken “type” ideer omfatter dette?
Det kan være en løsning på et problem, et nyt produkt eller en ny service, eller endda en ny måde at gøre tingene på.
Idéer kan handle om stort set hvad som helst – udvikling af fysiske produkter, design, en idé til en bog eller et teaterstykke, en kursusplan eller et blogindlæg.
Så længe den ikke eksisterer uden for din hjerne – og måske kun sparsomt på papir på en måde, som kun du forstår – og som ikke giver mening for andre (endnu), er din idé ikke mere end en tanke…
De mest betydningsfulde forretningsideer er dem, der har potentiale til at tiltrække kunder – og copycats.
De mest ekstraordinære ideer er dyrebare – de er “opfindelsesbabyer” eller “skabelsesbabyer”. De vokser op og bliver til ægte produkter eller værdifulde aktiver. Måske kunne man kalde dem “voksne”, når de går fra idé til noget “virkeligt”.
Men immaterielle (ejendoms)rettigheder beskytter ikke ideer eller tanker, som kan deles frit. Så når de først er ude, så er de ude.
Tanker kan ikke ejes, og man kan ikke kontrollere, hvem der ellers “har dem”.
Jeg mener, hvordan kan man forbyde andre at tænke på noget bestemt?
Og hvordan kan man overhovedet vide, at de havde den tanke? Eller hvordan kan du vide, at du er den første, der har tænkt den (hvis det var kriteriet for at eje den)?
Det er ikke praktisk – og sandsynligvis heller ikke etisk – at gøre ideer eller tanker til genstand for ejerskab.
Men én ting, du kan kontrollere, er, hvad du deler – og med hvem.
Selvom man ikke kan eje ideer eller tanker, kan man beskytte dem ved at holde dem for sig selv.
Det kan være risikabelt at dele din fantastiske forretningsidé, markedsførings- eller salgsplan, produktnavne eller produktideer. Hvorfor? De kan blive “stjålet” eller inspirere den person, du deler dem med, til at gøre det, du ønsker – på deres måde – eller præcis sådan i deres egen virksomhed.
Og måske er de bedre eller hurtigere til at gøre det; måske har de flere ressourcer, et team eller erfaring til at efterlade dig i støvet!
Så det er vigtigt at være forsigtig…
→ Dagens første tip 💡 om beskyttelse af dine ideer:
Enhver idé, der øger værdien af din virksomhed, giver en konkurrencefordel eller kan udvikle sig til en kundemagnet, bør overvejes nøje, før du taler med nogen om den i detaljer.
Lad mig give dig en nem tommelfingerregel 👍 :
→ Del kun, hvad du har råd til at miste.
Ja! Jeg mener det alvorligt!
Selv hvis det “bare” er en ven, som du deler indsigter med. Tro mig – de fleste konflikter om ideer og koncepter handler om brudt tillid.
Det fører naturligvis til det næste vigtige spørgsmål:
Hvordan beskytter man sine ideer og opfindelser?
En måde at beskytte dine ideer og opfindelser mod misbrug, før du indgiver en patentansøgning, er at bruge fortrolighedsaftaler.
Fortrolighedsaftaler er juridiske dokumenter, der forhindrer andre i at videregive eller bruge din idé uden din tilladelse.
→ Tip 💡Gå ikke ud fra, at en aftale kan forhindre alle former for misbrug:
Det er virkeligt vigtig at du forstår, at alle aftaler kan misbruges eller brydes.
Men hvis man har en og forhandler om vilkår og grænser, før man går ind i et samarbejde, vil det tvinge alle aktører til at tænke sig om en ekstra gang, før de indgår en aftale, deler information og overvejer, hvad de gør – før de potentielt skader deres samarbejdspartner.
→ Tip Gå ikke glip af rettigheder ved selv at lave fortrolighedsaftaler:
Glem ikke at konsultere en advokat eller en ekspert i immateriel ejendom for at sikre, at fortrolighedsaftalen opfylder de nødvendige juridiske krav og kan håndhæves i dit land.
→ Hold dine ideer hemmelige – hvis du kan
Dine ideer bør ikke deles uden en udtrykkelig aftale om fortrolighed. Selv da bør du aldrig dele mere end nødvendigt.
Men hvad der er endnu bedre for beskyttelsen;
Behandl dine ideer og din knowhow som forretningshemmeligheder, indtil immaterielle (ejendoms)rettigheder beskytter dem.
Nu, hvor du har forstået, at du bedst beskytter idéer ved at holde dem for dig selv (eller meget tæt på), så lad os gå videre til opfindelser…
Hvad er en opfindelse?
I modsætning til en idé var en opfindelse – engang – en unik og ny idé – men nu er den mere end det.
Fra et juridisk perspektiv er opfindelser mere beskyttelsesværdige end idéer – fordi de har materialiseret koncepterne. Det er resultatet af en idé, der er næret, udviklet og bragt til live af menneskelig kreativitet og innovation.
Hvis en idé er en “baby”, så har en opfindelse forvandlet denne baby til en “moden, uafhængig voksen”, f.eks. et fysisk produkt eller en proces med sine egne unikke egenskaber og karakteristika.
Det er kulminationen på hårdt arbejde, meget mere end “bare” forsøg og fejl og masser af udholdenhed.
En opfindelse kan være alt fra en ny kaffemaskine til et livreddende medicinsk udstyr, fra et smart værktøj til en revolutionerende industriel proces.
Når opfindere skaber noget banebrydende, bidrager de til verdens viden og flytter grænserne for, hvad der er muligt. Men mindre, mindre banebrydende forbedringer kan også have betydelig kommerciel værdi og kan være værd at beskytte.
Så en opfindelse er ikke længere bare en idé, men en idé, der er blevet til virkelighed og et værdifuldt aktiv for samfundet.
En opfindelse kan nogle gange patenteres – men en idé kan ikke.
En opfindelse kan patenteres, når den opfylder kravene om at være en konkret, praktisk anvendelse af en idé.
Lad os stoppe op et øjeblik 🤔💭
- En idé kan ikke patenteres, fordi den er tænkt “i dit hoved”.
- En opfindelse kan laves, fordi den anvender en idé i praksis. Det er ikke længere “bare en tanke”.
✅ Tjek – så langt, så godt.
Så hvorfor kan alle opfindelser ikke patenteres?
Der er mange grunde, men en af dem er, at en anden kunne have opfundet det samme – eller noget meget lignende, men før dig.
Det kan være ret svært at rumme. Ikke sandt?
Men det sker ret ofte. Vores geniale ideer og opfindelser er slet ikke altid så specielle, som vi tror. Derfor er det vigtigt at være grundig i sine forberedelser, før man hyrer en patentrådgiver og bruger en masse penge på at finde ud af, at man ikke er “den første”. #nedtur
Derudover fastsætter loven nogle særlige regler for, hvad en opfindelse skal være – eller hvad den skal kunne – for at være værdig til at blive belønnet med en opgradering til et patent.
Er du klar til at tale om, hvad et patent er?
Ja?
Så lad os dykke ned i det:
Hvad er et patent?
Patenter beskytter opfindelser og giver opfindere eneret til at bruge, fremstille og sælge dem i en bestemt periode.
Kan man beskrive hvad de gi’r – i et ord? Ja, monopol!
Samfundet bryder sig normalt ikke om monopoler, da de kan forbyde fair konkurrence. Derfor begrænser loven dem til en bestemt periode, ofte 20 år.
Hvad får samfundet i bytte, for at “give” monopol til nogle virksomheder?
Samfundel opnår at innovative opfindelser og koncepter deles med offentligheden, og at andre derfor kan lære af dem. Denne vidensdeling, gennem publicering, udløser endnu mere innovation, og samfundet vinder i det lange løb. Det ville ikke være muligt, hvis opfinderne i stedet havde holdt tingene hemmelige.
Hvordan får man et patent?
Det første skridt mod et patent er at opfinde noget nyt, der kan patenteres. Næste skridt er at holde opfindelsen hemmelig, indtil immaterielle (ejendoms)rettigheder beskytter den. Derefter skal du beslutte, om patentering er den rigtige måde at beskytte din opfindelse på. Der er forskellige muligheder for at beskytte opfindelser, men den mest almindelige er at patentere dem.
For at få et patent, skal du ansøge om det.
Lad os tage et hurtigt kig på, hvad der nu skal ske:
Hvad er en patentansøgning?
En patentansøgning er en anmodning fra en opfinder om at beskytte sin opfindelse gennem et patent.
Den beskriver opfindelsen, hvordan den fungerer, og dens unikke egenskaber. Det skal forklares så tydeligt, at andre kan forstå, om de laver noget, der krænker den beskyttede opfindelse eller ej.
Patentansøgningen indgives til den nationale eller internationale myndighed (Patent Office), hvor du ønsker at have eneretten til din opfindelse.
Hos myndigheden bliver opfindelsen, der er beskrevet og defineret i patentansøgningen, analyseret af sagsbehandleren, som giver tilladelse eller afslag baseret på ansøgningens indhold og påkrævede dele.
Godkendelsen eller afslaget er baseret på de juridiske krav og alle kendte opfindelser, der er offentliggjort op til den dato, hvor ansøgningen blev indsendt til patentmyndigheden.
Du får ikke bare, hvad du vil have – der er en forhandling (også kaldet sagsbehandling).
Det kan være kompliceret og langvarigt at få et patent (prosecution).
Under denne behandling undersøger patentkontoret din ansøgning for at afgøre, om din opfindelse er ny, kan anvendes industrielt og ikke er åbenlys.
Du får et patent, hvis patentkontoret godkender din ansøgning.
Hvis patentmyndigheden giver afslag på din ansøgning, kan du anke afgørelsen eller ændre din ansøgning og det ønskede beskyttelsesomfang som svar på det modtagne afslag.
På et tidspunkt i løbet af denne diskussion vil der sandsynligvis blive indgået en aftale mellem dig (din patentrådgiver) og myndigheden om, hvad der kan tillades i forhold til det bidrag, din opfindelse giver til den allerede eksisterende innovation, og der vil blive udstedt et patent.
Er et patent et stykke papir?
Det er et juridisk dokument, men man kan også kalde det et certifikat. Det giver opfinderen eneret til at bruge, fremstille og sælge sin opfindelse.
I nogle lande får du en elektronisk version, der bekræfter din immateriel ejendomsret (din patentrettighed) med et serienummer, dit navn eller dine forretningsoplysninger og de relevante datoer (hvornår den blev indleveret, udstedt, offentliggjort osv.). I andre lande får du som standard en papirversion.
Dokumentet definerer, hvad patenthaveren kan forbyde andre at gøre kommercielt.
Der er ikke noget kænkelsespoliti 🚓🚔🚨 – medmindre du selv fungerer som et – hvilket du bør (for dine beskyttede opfindelser)
Patenthaveren ejer patentet og er den person (eller virksomhed), der skal lede efter og stoppe konkurrenter, der krænker patentet.
Ejeren kan også licensere sin opfindelse til andre mod et gebyr eller en royalty, så licenstageren kan bruge den til et bestemt formål, på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt område.
Hvordan “poster” du ansøgningen?
Der er forskellige ansøgningsveje, som hver især giver forskellige former for beskyttelse i forskellige lande.
De mest almindelige typer af disse patentansøgningsveje omfatter nationale, europæiske og internationale patenter.
Nationale patenter
Nationale patenter udstedes af nationale immateriel ejendom kontorer og beskyttes inden for et bestemt land, f.eks. Danmark eller USA.
Hvem er nationale ansøgninger bedst til? Nationale patenter er generelt mere tilgængelige og billigere, fordi sprogbarrieren er lavere, og der ikke er behov for oversættelser sammenlignet med andre patenttyper. Derfor passer de ofte godt til små virksomheder, der kun opererer i et enkelt land.
Europæiske patenter
Patenter udstedes af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og beskytter de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Patentkonvention (EPK), efter betaling af gebyrer for hvert medlemsland, hvor du ønsker beskyttelse. Der kræves også nogle oversættelser, så der er yderligere omkostninger og tiltag, der skal overvejes sammenlignet med nationale ansøgninger.
EPKen er en traktat, der er underskrevet af mange europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien – og mange flere.
🌎 Hvem er de gode til? Da den europæiske vej giver en bredere vifte af beskyttelsesmuligheder end de nationale, er den velegnet til virksomheder, der opererer på tværs af flere europæiske lande.
Den internationale vej
Internationale patentansøgninger er også kendt som PCT-ansøgninger. De indgives under Patent Cooperation Treaty (PCT) og giver mulighed for at indgive en enkelt ansøgning, som kan udvides til flere lande (i skrivende stund har PCT 157 medlemslande på verdensplan).
Der findes ikke noget “verdenspatent”, så forvent ikke, at PCT-ansøgningen bliver til et patent i alle lande. PCT-ansøgningen fungerer som en pladsholder eller adgangsvej til at udskyde tidspunktet for at beslutte, hvilket land eller hvilken region der skal indgives en patentansøgning i.
Hvem er det internationale forløb egnet til? Virksomheder, der opererer globalt og ønsker at beskytte deres opfindelser i flere lande, eller små virksomheder, der laver innovationer, som store virksomheder ville være interesserede i at licensere.
Hvordan holder man den i live? (også kaldet vedligeholdelse)
Når dit patent er udstedt, skal du vedligeholde det ved at betale vedligeholdelsesgebyrer.
Hvis du ikke gør det, vil den blive opgivet (den vil dø), og opfindelsen vil være tilgængelig for alle: dig, mig – og dine konkurrenter. Hvert land eller hver region har sit eget sæt af gebyrer.
💡 I Europa betales der f.eks. vedligeholdelsesgebyrer til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) eller den nationale patentmyndighed, afhængigt af hvor du er i ansøgningsprocessen, eller om du er i vedligeholdelsesfasen efter udstedelsen.
Konklusion: Idéer, opfindelser og patenter hænger sammen – men er ikke det samme
Beskyttelse af dine ideer og opfindelser er afgørende for din virksomheds succes. Uanset om du vælger at beskytte din idé gennem en fortrolighedsaftale eller indgive en patentansøgning, er det afgørende at arbejde sammen med en advokat eller en ekspert fra immateriel ejendom.
På den måde kan du sikre, at dine ideer og opfindelser er tilstrækkeligt beskyttet, og at du har eneret til at bruge, fremstille og sælge dem i en bestemt periode.
Patentsystemet er designet til at tilskynde til innovation og fremme fremskridt, og ved at forstå dets krav og begrænsninger kan du få mest muligt ud af din kreative ejendom.