3 afgørende spørgsmål: Hvad er et patent? En opfindelse? Eller hvad for en idé?

Lad os tale om, hvad ideer, opfindelser og patenter er – og hvordan de adskiller sig!

Idéer, opfindelser og patenter hører sammen – og er vigtige begreber at forstå, når man opfinder – eller overvejer et patent.

I dette blogindlæg vil jeg introducere dig til begreberne ved at besvare vigtige spørgsmål, som du måske har – men også nogle, som du måske ikke ved, at du bør stille.

Det mest brændende spørgsmål på din dagsorden er sandsynligvis “Hvad er et patent?” og “Har jeg brug for et patent?” vil være meget lettere at besvare, når du har læst dette indlæg. Men der er mange andre spørgsmål, der skal besvares, før det giver mening at tage dertil.

Servicemeddelelse: Hvem er dette blogindlæg bedst for?

Bemærk, at dette blogindlæg er mest relevant for virksomheder eller opfindere, der laver fysiske produkter – produkter, der har dele eller ingredienser eller er processer eller anvendelser af sådanne fysiske produkter.

Hvis du er ejer en virksomhed med onlineprodukter, er forfatter eller onlinekursusmager, vil det nok være mere relevant for dig at læse en af blogartiklerne i kategorien“onlineprodukter” i stedet.

Men nu – tilbage til indholdet af dette blogindlæg.

Det er altid godt at starte med de grundlæggende spørgsmål

Så lad os gøre det. Lad os starte med at svare på “Hvorfor skal jeg interessere mig for det her emne?”-spørgsmålet…

Hvorfor beskytte dine ideer og opfindelser?

At beskytte sine ideer og opfindelser er vigtigt af flere grunde.

Ejerskab

For det første fastslår det dit ejerskab af ideen eller opfindelsen, hvilket gør det lettere at licensere, markedsføre eller sælge det, du har beskyttet. Så det er et bevis på ejerskab.

Forebyg tab af omsætning

For det andet forhindrer det andre i at kopiere eller stjæle din opfindelse, hvilket kan føre til tab af indtægter, omdømme og markedsandele. Det er således en forsikring mod tabt omsætning.

Derfor er proaktiv beskyttelse vigtig

Derfor kan beskyttelse af dine ideer og opfindelser føre til betydelige økonomiske gevinster, da din opfindelse bliver mere værd med tiden.

Hvad er en idé?

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg har valgt dette spørgsmål som det første. Men hvis du er ny i alt det her “patent-halløj”, ved du måske ikke, at det, du patenterer, ikke er vores idé…

Spoiler-alert: Det er din opfindelse.

Og for at forstå begge dele er spørgsmålet “Hvad er en idé?” et godt sted at starte.

En idé er en tanke eller et koncept, der endnu ikke er blevet realiseret.

Det hele er i dit hoved – ideer er blot tanker

Så for at sige det ligeud: En idé er noget, der hovedsageligt eksisterer inde i dit hoved og måske (delvist) i en doodle eller en plan, der stadig skal realiseres eller testes.

Hvilken “type” ideer omfatter dette?

Det kan være en løsning på et problem, et nyt produkt eller en ny service, eller endda en ny måde at gøre tingene på.

Idéer kan handle om stort set hvad som helst – udvikling af fysiske produkter, design, en idé til en bog eller et teaterstykke, en kursusplan eller et blogindlæg.

Så længe den ikke eksisterer uden for din hjerne – og måske kun sparsomt på papir på en måde, som kun du forstår – og som ikke giver mening for andre (endnu), er din idé ikke mere end en tanke…

💡De bedste forretningsidéer er dem, der har potentiale til at tiltrække kunder – og copycats💡.

De bedste idéer er utroligt værdifulde – de er nærmest “opfindelsesbørn” eller “skabelsesbørn” – du ved, de vokser op og bliver til rigtige produkter eller værdifulde aktiver. Måske kunne man kalde dem “voksne”, når de går fra idé til noget “virkeligt”.

Men ideer eller tanker er ikke beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder og kan frit deles. Så når de er ude – så er de ude…

Tanker kan ikke ejes, og du kan ikke kontrollere, hvem der “har dem”.

Jeg mener – hvordan kan man forbyde andre at tænke på noget – noget specifikt?

Og hvordan kan du overhovedet vide, at de har tænkt den tanke? Eller hvordan ville du vide, at du er den første, der nogensinde har tænkt det (hvis det var kriteriet for at eje det…)?

Det er ikke praktisk anvendeligt eller håndterbart – og sandsynligvis heller ikke etisk – at gøre ideer eller tanker til genstand for ejerskab.

Men én ting, du kan kontrollere, er, hvad du deler – og med hvem.

Selvom man ikke kan eje ideer eller tanker, kan man beskytte dem ved at holde dem for sig selv.

Det kan være risikabelt at dele sin fantastiske forretningsidé, marketing- eller salgsplaner, produktnavne eller produktideer. Hvorfor? Fordi de kan blive “stjålet” eller inspirere den person, du deler dem med, til at gøre det, du gerne vil gøre – på deres egen måde – eller præcis sådan, som du har fortalt dem, i deres egen virksomhed.

Og måske er de bedre eller hurtigere til at gøre det; måske har de flere ressourcer, et team eller erfaring til at efterlade dig i støvet?!

Så det er vigtigt at være forsigtig…

→ Dagens første tip 💡 om beskyttelse af dine ideer:

Enhver idé, der øger værdien af din virksomhed eller giver en konkurrencefordel, eller som kan udvikle sig til en kundemagnet, bør overvejes nøje, før du taler med nogen om dem i detaljer.

Lad mig give dig en nem tommelfingerregel 👍 :

→ Del kun, hvad du har råd til at miste.

Ja! Jeg mener det alvorligt!

Selv hvis det “bare” er en ven, du deler indsigter med. Tro mig – de fleste konflikter om ideer og koncepter handler om tillid, der er blevet brudt.

Det fører naturligvis til det næste vigtige spørgsmål:

Hvordan beskytter man sine ideer og opfindelser?

En måde at beskytte dine ideer og opfindelser mod misbrug, inden du indlevere f.eks. en patentansøgning, er ved at bruge fortrolighedsaftaler.

Fortrolighedsaftaler er juridiske dokumenter, der forhindrer andre i at videregive eller bruge din idé uden din tilladelse.

→ Tip 💡Gå ikke ud fra, at en aftale kan forhindre alle former for misbrug:

Det er virkeligt vigtig at du forstår, at alle aftaler kan misbruges eller brydes.

Men hvis man har en kontrakt og forhandler om vilkår og rammer, før man indgår et samarbejde, vil det tvinge alle aktører til at tænke sig om en ekstra gang, før de agerer, deler oplysninger og overvejer, hvad de gør – før de potentielt skader deres samarbejdspartner.

→ Tip 💡Gå ikke glip af rettigheder ved selv at lave fortrolighedsaftaler:

Glem ikke at konsultere en advokat eller en ekspert i intellektuel ejendomsret for at sikre, at fortrolighedsaftalen opfylder de nødvendige juridiske krav og kan håndhæves i dit land.

→ Hold dine ideer hemmelige 🤐 – hvis du kan

Dine ideer bør ikke deles uden en klar aftale om fortrolighed. Og selv da bør du aldrig dele mere, end hvad der er absolut nødvendigt.

Men hvad der er endnu bedre for beskyttelsen;

At du behandler dine ideer og din knowhow som forretningshemmeligheder, indtil de er beskyttet af f.eks. immaterielle rettigheder.

Så nu, hvor du forstår, at du bedst beskytter ideer ved at holde dem for dig selv (eller meget, meget tæt på å kroppen), så lad os gå videre til opfindelser…

Hvad er en opfindelse?

I modsætning til en idé var en opfindelse – engang – en unik og ny idé – men nu er den mere end det.

Fra et juridisk perspektiv er opfindelser mere beskyttelsesværdige end idéer – fordi de har materialiseret koncepterne. Den er resultatet af en idé, der er blevet næret, udviklet og bragt til live af menneskelig kreativitet og innovation.

Hvis en idé er en “baby”, så har en opfindelse forvandlet denne baby til en “moden, uafhængig voksen”, f.eks. et fysisk produkt eller en proces med sine egne unikke egenskaber og karakteristika.

Det er kulminationen på hårdt arbejde, meget mere end “bare” forsøg og fejl og masser af udholdenhed.

En opfindelse kan være alt fra en ny kaffemaskine til et livreddende medicinsk udstyr, fra et smart værktøj til en revolutionerende industriel proces.

Når en opfinder skaber noget virkelig banebrydende, bidrager han eller hun til verdens viden og skubber til grænserne for, hvad der er muligt. Men små forbedringer, der virker mindre banebrydende, kan også have en enorm kommerciel værdi – og kan derfor være værd at beskytte.

Så en opfindelse er ikke længere bare en idé, men en idé, der er blevet til virkelighed og et værdifuldt aktiv for samfundet.

En opfindelse kan nogle gange patenteres – men en idé kan ikke.

En opfindelse kan patenteres, når den opfylder kravene om at være en konkret, praktisk anvendelse af en idé.

Lad os stoppe op et øjeblik 🤔💭

• En idé kan ikke patenteres, fordi den er tænkt “i dit hoved”.
• Det kan en opfindelse, fordi den er en praktisk anvendelse af en idé. Det er ikke længere “bare en tanke”.

✅ Tjek – så langt, så godt.

Så hvorfor kan alle opfindelser ikke patenteres?

Der er mange grunde, men en af dem er, at en anden kunne have opfundet det samme – eller noget meget lignende, men før dig.

Det kan være ret svært at rumme. Ik?!

Men det sker ret ofte. Vores geniale ideer og opfindelser er slet ikke altid så specielle, som vi tror. Derfor er det vigtigt at være grundig i sine forberedelser, før man hyrer en patentadvokat så man undgår at bruge en masse penge på at finde ud af, at man ikke er “den første”. #bummer

Dertil kommer, at loven opstiller nogle meget specifikke regler for, hvad opfindelsen skal være – eller hvad den skal kunne for at være værdig til at blive belønnet med en opgradering til et patent.

Er du klar til at tale om, hvad et patent egentlig er?

Ja?

Så lad os dykke ned i det:

Hvad er et patent?

Patenter beskytter opfindelser og giver opfinderen eneret til at bruge, fremstille og sælge sin opfindelse i en bestemt periode.

Kan man beskrive hvad de gi’r – i et ord? Ja, monopol!

Monopoler er som regel ikke noget, samfundet bryder sig om, da det kan forvdride konkurrencen på markedet. Det er derfor, monopolet i denne sammenhæng er er tidsbegrænset via loven, ofte 20 år.

Hvad får samfundet til gengæld for at “give monopolet væk” til nogle virksomheder?

Samfundel opnår at innovative opfindelser og koncepter deles med offentligheden, og at andre derfor kan lære af dem. Denne vidensdeling, gennem publicering, udløser endnu mere innovation, og samfundet vinder i det lange løb. Hvis innovatørerne i stedet havde holdt tingene hemmelige, ville dette ikke være muligt.

Hvordan får man et patent?

Det første skridt mod et patent er at opfinde noget nyt, der kan patenteres. Det næste skridt er at holde på hemmeligheden, indtil den er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Og så skal du beslutte, om det er den rigtige måde at beskytte din opfindelse på. Der er forskellige muligheder for at beskytte opfindelser, men den mest almindelige er at patentere dem.

For at få et patent, skal du ansøge om det. Lad os tage et hurtigt kig på, hvad der skal ske nu:

Hvad er en patentansøgning?

En patentansøgning er en anmodning fra en opfinder om at beskytte sin opfindelse gennem et patent.

Den beskriver opfindelsen, hvordan den fungerer, og dens unikke egenskaber. Den skal beskrives så tydeligt, at andre kan forstå, om de er ved at lave noget, der krænker den beskyttede opfindelse.

Patentansøgningen indleveres til den nationale eller internationale myndighed (Patentkontor), hvor du ønsker at have eneret til din opfindelse i fremtiden.

Hos myndigheden bliver opfindelsen, som den er beskrevet og defineret i patentansøgningen, analyseret af sagsbehandleren, somgodkender eller afslår udstedelse, baseret på indholdet af ansøgningen og dens påkrævede dele.

Godkendelsen eller afslaget er baseret på de juridiske krav og alle kendte opfindelser, der er offentliggjort op til den dato, hvor ansøgningen blev indsendt til patentmyndigheden.

Du får ikke bare, hvad du vil have – der er en forhandling (også kaldet sagsbehandling).

Processen med at få et patent, altså via sagsbehandling, kan være kompliceret og langvarig.

Under sagsbehandlingen undersøger patentmyndigheden din ansøgning for at afgøre, om din opfindelse er ny, nyttig og ikke indlysende.

Hvis patentkontoret godkender din ansøgning, får du et patent.

Hvis patentmyndigheden giver afslag på din ansøgning, kan du anke afgørelsen eller ændre din ansøgning og det ønskede beskyttelsesomfang som svar på det modtagne afslag.

På et tidspunkt i løbet af denne diskussion vil der sandsynligvis blive indgået en aftale mellem dig (din patentrådgiver) og myndigheden om, hvad der kan udstedes af rettigheder i forhold til det bidrag, din opfindelse giver til den allerede eksisterende innovation, og det vil danne grundlaf for den beskyttelse der udstedes som et patent.

Er et patent et stykke papir?

Det er et juridisk dokument, men man kan også kalde det et certifikat. Det giver opfinderen eneret til at bruge, fremstille og sælge sin opfindelse.

I nogle lande får du en elektronisk version, der bekræfter din intellektuelle ejendomsret (din patentret) med et serienummer, dit navn eller virksomhedsoplysninger, detaljer om de relevante datoer (hvornår det blev indgivet, meddelt, offentliggjort osv.) – og i andre får du som standard en papirversion.

Dokumentet definerer, hvad patenthaveren kan forbyde andre at gøre kommercielt.

Der er ikke noget kænkelsespoliti 🚓🚔🚨 – medmindre du selv fungerer som et – hvilket du bør (for dine beskyttede opfindelser)

Patenthaveren er den person, der ejer patentet, og det er den person (eller virksomhed), der skal lede efter og stoppe de konkurrenter, der krænker patentet.

Ejeren kan også licensere sin opfindelse til andre mod et gebyr eller en royalty, der giver licenstageren lov til at bruge opfindelsen til et bestemt formål, i et bestemt tidsrum eller i et bestemt område.

Hvordan “sender” man ansøgningen?

Der er forskellige typer af ansøgningsveje, som hver især giver en række muligheder for beskyttelse i forskellige lande.

De mest almindelige typer af disse patentansøgningsveje omfatter nationale patenter, europæiske patenter og internationale patenter.

Nationale patenter

Nationale patenter udstedes af nationale kontorer for intellektuel ejendomsret og giver beskyttelse i et specifikt land, som f.eks. Danmark eller USA.

🌏 Hvem er nationale ansøgninger bedst til? Nationale patenter er generelt lettere og billigere at opnå, fordi sprogbarrieren er lavere, og der ikke er behov for oversættelser sammenlignet med andre patenttyper. Derfor passer de ofte godt til små virksomheder, der opererer i et enkelt land.

Europæiske patenter

Udstedes af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og giver beskyttelse i de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Patentkonvention (EPK) efter betaling af gebyrer for hvert af de medlemslande, du ønsker beskyttelse i. Der kræves også nogle oversættelser, så der er ekstra omkostninger og gæremål der skal tage højde for i denne process i forhold til nationale ansøgninger.

EPKen er en traktat, der er underskrevet af mange europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien – og mange flere.

🌎 Hvem er de gode til? Da den europæiske-vejen giver et bredere udvalg af beskyttelsesmuligheder end den nationale, er den velegnet til virksomheder, der opererer i flere europæiske lande.

Den internationale vej

De internationale patentansøgninger er også kendt som PCT-ansøgninger. Disse indleveres under Patent Cooperation Treaty (PCT) og giver mulighed for at indlevere en enkelt ansøgning, der kan udvides til flere lande (mens dette blogindlæg skrives, har PCT 157 medlemslande over hele verden).

Der findes ikke noget “verdenspatent” – så du skal ikke forvente, at PCT-ansøgningen bliver til et patent i alle lande i et snuptag. PCT-ansøgningen fungerer som et “placeholder” i den lange liste af lande, som gør, at du kan udskyde tidspunktet for at beslutte, hvilket land eller hvilken region du faktisk gerne vil indlevere en patentansøgning i.

🌍Hvem er det internationale forløb godt for? For virksomheder, der opererer globalt og ønsker at beskytte deres opfindelse i flere lande. Eller for små virksomheder, der skaber innovation, som store virksomheder vil være interesserede i at licensere.

Hvordan holder man den i live? (også kaldet vedligeholdelse)

Når dit patent er udstedt, skal du vedligeholde det ved at betale vedligeholdelsesgebyrer.

Hvis du ikke gør det, vil den blive opgivet (den vil dø), og opfindelsen vil være tilgængelig for alle: dig, mig – og dine konkurrenter. Hvert land eller region har sit eget sæt gebyrer.

💡Som et eksempel: I Europa betales vedligeholdelsesgebyrer til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) eller den nationale patentmyndighed, afhængigt af hvor du er i ansøgningsprocessen, eller om du er i vedligeholdelsesfasen efter udstedelsen.