9 almindelige IP-fejl, som enhver virksomhed bør undgå

Lad mig introducere dig til de 9 fejl, der er mere almindelige end de kan reperable…

Immaterielle rettigheder – eller immateriel ejendom (IP forkortes det ofte som, det står for det engelske or “intellectual property rights”) er et vigtigt aspekt af enhver virksomheds succes og kan være et værdifuldt aktiv.

Men at begå almindelige IP-fejl, der virker som “små fejltrin”, kan føre til tab af dine rettigheder og store advokatregninger, når den skade, der er sket, skal udbedres (hvis det er muligt).

🧡For at hjælpe dig med at undgå at begå disse fejl, har jeg skitseret ni almindelige IP-fejl, som alle virksomheder bør undgå.🧡

1. Undgå fejl nr. 1 – ikke at forstå intellektuelle ejendomsrettigheder og deres anvendelse

At forstå forskellen mellem ophavsret, patent og varemærke kan være udfordrende…

Mange virksomheder forstår ikke forskellene, hvilket ofte fører til fejl eller beslutninger, der kan resultere i tab af IP-rettigheder – eller endnu værre, krænkelse af tredjepartsrettigheder. Så det er helt afgørende at forstå, hvad der beskytter hvad.

Selvom der er flere ting at overveje end ophavsret, patenter og varemærker, er det første skridt at vide, hvad der er hvad, og hvad det beskytter.

Her er en hurtig gennemgang af hvad der beskytter hvad: Ophavsret beskytter originale forfattere eller kunstneriske værker, patenter beskytter opfindelser (teknologi, fysiske produkter), og varemærker beskytter unikke navne, logoer eller slogans.

Lad os se på tre fiktive fejl-eksempler 😎 :

A) Før en opfinder indleverede sin patentansøgning, delte han information og billeder om sin opfindelse med potentielle investorer og partnere.

Opfinderen var ikke klar over, at hvis man offentliggør sin opfindelse, før man indleverer en patentansøgning, så mister man retten til at få et patent og dermed muligheden for at beskytte sin opfindelse. Han mente, at ophavsretten til beskrivelsen af opfindelsen ville beskytte ham og give ham ret til at søge patent senere.

B) En lille virksomhedsejer ved navn “Lækre Hapser” skabte et unikt logo for at promovere deres bageriprodukter. De delte logodesignet med en ven uden at overveje risikoen som desværre blev til virkelighed; vennen registrerede logoet som sit eget varemærke.

Lækre Hapser forsøgte derefter også at registrere logoet som deres varemærke, men måtte indse, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af den eksisterende varemærkeregistrering.

C) En onlinevirksomhed ved navn “Dejlig Deko” opdagede, at nogen havde kopieret deres hjemmesides design og billeder. De var klar til at gå hele vejen imod kopisten – så langt som at trække dem i retten! Men de havde brugt skabeloner fra andre online-iværksættere og ikke valgt et varemærkebeskyttet forretnings- eller produktnavn.

De havde ingen beviser for deres ophavsrettigheder eller krænkelse af den og kæmpede for at overbevise andre- selv deres egne advokater – om, at copycatten med rette skulle stoppes.

Dejlig Deko brugte en masse ressourcer på en håbløs sag og var udmattede, da de fandt ud af, at de ikke var blevet kopieret i henhold til loven. Der blev simpelthen spildt så meget tid og så mange penge på grund af denne manglende viden.

2. En almindelig fejl, der virker lille, men alligevel kan være udfordrende: At beskytte for sent…

Og når det er tilfældet, kommer det ofte som en overraskelse, at det navn, man ønsker at beskytte, skal leve op til visse krav i loven.

Hvis man ikke gør det, kan det føre til tvister om ejerskab og mistede forretningsmuligheder.

Eksempel på en fiktiv fejl😎:

Et bageri ved navn “Bite Bakery” har brugt et unikt slogan, “Bite into our Delicious Delights”, til at markedsføre sine produkter. En konkurrent begynder at bruge et lignende slogan, “Bite into Delightful Baked Treats”, hvilket skaber forvirring og konkurrence.

Hvis Bite Bakery havde registreret sloganet som et varemærke, kunne det have forhindret konkurrenten i at bruge et lignende slogan.

Men det er usikkert, om sloganet er unikt nok til at kunne beskyttes under de respektive nationale og internationale love.

Hvis de havde undersøgt det først, kunne de have foretaget de nødvendige tilpasninger af sloganet for at gøre det til deres eget og registrere det.

Bemærk dog, at det i nogle lande kan være muligt at vinde en sag baseret på andre konkurrencelove – ikke desto mindre – når du begynder at opbygge et brand med et navn, slogan eller visuelt udtryk – mens det stadig er under opbygning.

Uanset hvor din virksomhed vokser, så er det her en sandhed du må leve med: Når du er en succes, er kopisterne også tæt på. Det er ikke når du skal høste frugterne af din succes at du skal være usikker på dine rettigheder eller begynde at tænke over om du har nogle. Start tidligt – forbered dig på din succes.

3. En fejl, der gør ondt på mange iværksættere: at vælge et navn – selv når domænet er taget

Et domæne til hjemmesiden er et værdifuldt IP-aktiv, som mange undervurderer. Et søgeord eller en placering i domænenavnet kan øge dets værdi, men det er vigtigt at undgå at krænke andres eksisterende rettigheder. At vælge et virksomheds- eller produktnavn med et domænenavn, der er optaget, er ofte en beslutning, der ikke er god for virksomheden.

Fiktivt eksempel, der illustrerer denne type fejl 😎 :

En onlineshop ved navn “Mega Mart” ønsker at etablere sin hjemmeside og online-tilstedeværelse.

De vil gerne oprette et domænenavn til deres hjemmeside, men der findes allerede et lignende domænenavn, “MegaMartOnline.com”. Så de registrerer “MegaMartOnline.dk”, hvilket fører en masse bøvl med sig. Det skaber forvirring blandt kunderne og en vred “MegaMartOnline.com”-domænenavnsejer.

Hvis Mega Mart havde rådført sig med en IP-advokat eller undersøgt reglerne for domænenavne, kunne de have undgået forvirring og vrede konkurrenter. Nu skal de til at rebrande deres forretning og finde ud af, hvordan de kan komme igennem konflikten uden at skade deres omdømme (endnu mere).

4. Forkert eller vildledt? Lyt ikke til DYI-GURU’en, når du har brug for et patent

Det er vigtigt at forstå det grundlæggende i patentlovgivning, fordi patenter kan være dyre at få – men så værdifulde at eje.

Du skal sikre dig, at de beskytter det, der skal beskyttes – og ikke det, der er irrelevant for dine nuværende og fremtidige produkter.

Da patenter er en vigtig beskyttelse af opfindelser, skal alle teknologibaserede virksomheder forstå kravene til patenterbarhed, kravene til patentansøgningen og indleveringsprocessen.

Patenter er ikke vanskelige som sådan. Men de skal “gøres ordentligt”. Læg et passende budget, og hyr en ekspert til at hjælpe dig. Hvis du vil gøre mere på egen hånd – sørg for at du ved nok!

Eksempel på fiktiv fejl 😎:

En startup ved navn “Teknik & Løsninger” vil gerne beskytte deres innovative teknologiprodukt og få et forspring over konkurrenterne.

De beslutter sig for at skrive en patentansøgning, men uden at forstå og forberede patentansøgningsprocessen med kyndig vejledning – de ville spare penge.

De ansvarlige konsulterede ikke en patentadvokat og fulgte vejledningen fra en onlineopfinder, der solgte gør-det-hele-selv-patentansøgningskurser. Det pressede budget fik dem til at tage denne risiko – og de var ikke klar over at det var en risiko.

Det resulterede i en afvist ansøgning og ingen sparede penge – tværtimod store regninger uden at få nyttige rettigheder i bytte – en masse spildt tid og frustrationer oveni.

Det kunne have været undgået, hvis de havde hyret patentfaglige coaches eller mentorer (som mig) til at tage kurser for at lære, hvad patentansøgninger kræver.

→ Med den slags coachingmuligheder kan du forberede dig på det patenteringsarbejde, som du og din patentrådgiver skal igennem, når i skriver patentansøgningen sammen. Du vil stadig spare en stor del af advokatregningen, men du bør aldrig springe en professionel patentrådgivers konsulentydelse over.

Vær opmærksom på: Alle kan lave patentkurser og mentorsessioner – uanset hvad deres baggrund er. Pas derfor på og vær’ sikker på at de har den rigtige uddannelsesbaggrund. I Europa (Danmark inklusive) ville jeg f.eks. kun tage kurser og rådgivning hos europæiske patentrådgivere. For patentrådgiver-titlen er ikke en beskyttet titel. “Dansk Certificeret Patent Agent” er dog – men hvis du vil være sikker; Få rådgivning af en der er European Patent Attorney.

5. At forlade sig på loyalitet alene er ikke godt for forretningen og er en farlig fejltagelse.

Virksomheder bør efter min mening altid sørge for at have fortroligheds- og IP-aftaler på plads med medarbejdere og konsulenter, for at undgå tvister om ejerskab af det arbejdsprodukt og knowhow som skabes under samarbejdet eller ansættelsen.

Selvom mange lande har love, der konkret styrer ejerskabet af IPi ansættelsesforhold* – er en kontrakt og en specifik aftale ofte et godt valg. Hvorfor? Fordi det gør tingene ens på tværs af landegrænser – og afstemmer forventningerne på begge sider. Kontrakten skal selvfølgeligt følge loven for at være gyldig.

*I de fleste lande tilhører IP-retten arbejdsgiveren, hvis IP’en blev skabt under ansættelsen og inden for jobbeskrivelsen. Dette afhænger dog i høj grad af landet og jobfunktionerne.

Det er vigtigt at definere hver parts rettigheder og forventninger og sikre sine IP-rettigheder.

Fiktivt fælde-eksempel 😎:

Softwareudviklingsfirmaet “Code Genie” ansætter et nyt teammedlem til at arbejde på et forretningskritisk projekt.

Teammedlemmet skaber en unik kode til projektet, men uden at have en IP-aftale på plads. Der opstår en konflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Hvem ejer rettighederne til koden? Og hvad ville situationen være, hvis medarbejderen var en hyret konsulent?

Lad os stoppe her – konklusionen for denne fejl er: Afstem forventningerne tydeligt, før du arbejder og skaber med medarbejdere eller konsulenter.

6. At ignorere andres rettigheder for at undgå at kende til dem er en stor fejltagelse.

At undersøge allerede eksisterende indhold eller rettigheder, før man bruger dem eller markedsfører dem som en “del” af produktet, er en stor fejl, som kan være dyr og føre til uoprettelig skade på virksomhedens økonomi og omdømme.

Hvis man ikke undersøger allerede eksisterende indhold, kan det føre til juridiske problemer, dyre retssager og skade på dit brands omdømme.

Det er vigtigt at undersøge, hvem der ejer det indhold eller de funktioner, du er ved at inkorporere, hvilke rettigheder ejeren har, og om disse er gyldige – og hvor længe – før du bruger dem.

Illustrativt eksempel på en fejl 😎:

En blogger vil udgive et blogindlæg om fototips og bruger billeder fra en professionel fotografs hjemmeside uden at spørge om lov.

Bloggeren vil sandsynligvis blive sagsøgt for krænkelse af ophavsretten, hvis fotografen vel-at-mærke kender sine rettigheder, opdager krænkelsen og tager retslige skridt.

7. Det er en fejl at tage for let på beskyttelsen af forretningshemmeligheder, og det kan ødelægge din virksomhed.

Forretningshemmeligheder er værdifulde aktiver, som kræver aktiv beskyttelse. Når en forretningshemmelighed er ude – er det ikke længere en hemmelighed – og ikke længere et aktiv.

Virksomheder der har skabt en forretningsmodel eller har strategisk indsigt som giver en konkurrencefordel bør derfor udarbejde politikker for at kontrollere og begrænse adgangen til disse vigtige aktiver: Forretningshemmeligheder. At have fortrolighedsbestemmelser på plads og etablere procedurer for at bevise at man har beskyttet sine forretningshemmeligheder og begrænset adgang til dem og den iboende værdifulde viden eller indsigt er enormt vigtig.

For det er kun hvis du kan dokumentere at du faktisk har gjort alt hvad du kunne for at passe på din Forretningshemmelighed, at mange landes love, giver mulighed for skadeserstatning fra den, der har offentliggjort din hemmelighed – altså den krænkende part.

Fiktivt eksempel 😎:

Ølproducenten “Brew Buzz” har en hemmelig ingrediens, der giver deres bajere en helt unik smag.

Bryggeriet er nødt til at sikre, at opskriften holdes fortrolig for at beskytte deres forretningshemmelighed mod konkurrenters interesserede blikke. For bare et blik på opskriften kan betyde at de kan efterligne denne fantastiske smag.

De er nødt til at informere dem som skal kende ingredienserne fordi de skal lave øllen, men de skal også informere de indviede om, at der er juridiske konsekvenser, hvis de ikke holder det hemmeligt under deres ansættelse – og hvis de en dag skifter arbejdsgiver – eller åbner deres eget bryggeri.

8. Forveksl ikke krænkelse med “fair use” (“Låneregler” på dansk)

Fair use-reglerne i USA tillader begrænset brug af en andens værk uden tilladelse, men virksomheder skal være forsigtige med ikke at overskride fair use-grænserne og utilsigtet krænke en andens IP-rettigheder. Der findes lignende regler i andre lande og regioner, i Danmark hedder de “låneregler” og der er noget mindre elastik i dem, end de amerikanske meget tolkbare regler. Fair use-reglerne tillader ikke kommercielt misbrug af andres rettigheder eller ærekrænkelse…

Fiktivt eksempel 😎:

En social media manager for en virksomhed bruger et populært meme i virksomhedens opslag på de sociale medier uden dennes samtykke.

Dette krænker en andens IP-rettigheder og fører til juridiske problemer, fordi IP-ejeren ikke betragter memet som fair use.

Det kunne have været undgået ved at spørge om lov inden “genbruget” – eller ved lave sit eget billede til memet.

9. Det er en fejl ikke at planlægge for din fremtidige succes

Hvad er en IP-exitstrategi?

En IP-exitstrategi er, når en virksomhed sikrer sine aktiver med IP og sørger for at beskytte sine aktiver, produkter og alt det, som andre vil købe og investere i.

Med sådanne rettigheder og dokumentation kan aktiverne sælges, licenseres eller overføres til at blive ejet eller brugt af en anden.

Det er en fejl ikke at have en ordentlig IP-exitstrategi- ikke kun fordi det gør det muligt at “se godt ud” i potentielle partneres og investorers øjne – men også fordi det hjælper en virksomhed i vækst med at gennemtænke, hvad “de store og succesfulde virksomheder egentlig gør for at sikre deres aktiver, hvordan og hvorfor.” Først når du forstår, hvad de vil have og gør, kan du positionere dig selv til lignende succes.

Virksomheder bør derfor have en revisionsprocedure, så de til enhver tid kan liste deres rettigheder, knowhow og aktuelle projekter, så deres egen virksomhed kan håndhæve disse rettigheder, planlægge, hvordan man forebygger og forsvarer sig mod IP-tvister, og gøre det nemt at overføre dem til andre, hvis det er en mulighed i fremtiden.

Fiktive og superkorte fejl – et eksempel 😎:

En teknologivirksomhed “Tænk Stort.” planlægger at sælge deres patentportefølje til en anden virksomhed.

Uden en IP-exitstrategi kan virksomheden ikke bevise nogen aktiver eller ejerskab af dem og vil sandsynligvis ikke få den betaling, de fortjener for teknologien, fordi den ikke er forsikret “nok” for investorerne.