Designpatent eller ophavsret? Lad os få løftet sløret og se på beskyttelsen af kreative produkter

Velkommen, kreative iværksættere, til en verden, hvor jeres kunstneriske evner hyldes og beskyttes. Selvom jeg ikke vil kalde mig selv kunstner, skaber jeg unikke og beskyttelsesværdige “doodles” og grafik i min forretning og mit privatliv.

Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at beskytte de kreative produkter og bedrifter vi laver mod at blive kopieret eller os selv imod fejlagtigt at blive beskyldt for at krænke andres rettigheder.

Men hvilken type beskyttelse er den rigtige til din “slags” kreationer?

I dag vil jeg guide dig gennem den fascinerende verden af intellektuelle ejendomsrettigheder, som beskytter de kreative værker, vi producerer.
(Hvis du ikke ved, hvad du skal mene om dem, kan dette indlæg også hjælpe dig med at forstå, hvorfor forretning og IP går hånd i hånd).

Dette indlæg fokuserer på en introduktion til de to mest almindelige og vigtige muligheder for at beskytte din kunst og dine kreative produkter.

Lad os gøre det, og give din virksomhed de værktøjer og den beskyttelse mod kopiering, den fortjener.

Forskellen er, HVAD de beskytter

Når man skal beskytte intellektuel ejendom, er det vigtigt at forstå forskellen mellem designrettigheder og ophavsret.

Æstetik vs. udtryk for en idé

Designretten er ansvarlig for at beskytte de æstetiske træk ved skabelsen, mens ophavsretten beskytter det underliggende udtryk af ideer.

Hvordan ophavsret og designbeskyttelse beskytter et brætspil

Hvis vi for eksempel betragter et brætspil, vil ophavsretsloven beskytte den specifikke spilbeskrivelse og de regler, der udgør spillet (hvis det er et computerspil, vil den kode, der får det til at fungere, være beskyttet af ophavsret).

Men det ville ikke nødvendigvis sætte dig i stand til at forhindre en anden i uafhængigt at skabe et lignende spil med en lignende oplevelse.

Designrettigheder kan dog bruges til at beskytte figurerne, brætspilsdesignet (hvis det er et computerspil, brugergrænsefladen) og anden grafik i spillet, og dermed beskytte spillets overordnede “look and feel”. Det er vigtigt at overveje disse forskelle, når man forsøger at beskytte sit kreative arbejde.

Forståelse af ophavsretlig beskyttelse:

Som kreativ person eller iværksætter er det vigtigt at beskytte dit hårde arbejde og sikre, at du har eneret til at styre, hvordan dine værker bliver brugt og distribueret.

Ophavsret, eller copyright som den hedder på engelsk, er et stærkt værktøj, der gør det muligt for dig at gøre netop det. Copyright giver dig mulighed for at beskytte dine unikke udtryk og bevare deres integritet, fra malerier og skulpturer til fotografier og tekster (marketingmateriale, din salgsside eller dit nyhedsbrev).

Du har brug for beviser for at stoppe copycaten

Selvom ophavsret kan synes at være den primære form for beskyttelse af dine designs, har den nogle ulemper. Loven om ophavsret fokuserer primært på at beskytte en skabers værk mod at blive kopieret af andre.

For at fastslå en krænkelse af ophavsretten og beskytte dine rettigheder, skal du bevise, at nogen har kopieret dit originale værk. Hvis din konkurrent kan bevise, at de ikke har kopieret dig og har udviklet deres produkt uafhængigt af dit arbejde, kan du måske ikke gøre så meget ved det.

Din ophavsret kan blive til refusioner og skadeserstatninger

Men hvis du kan bevise, at din konkurrent har tilgået dit produkt og kopieret dig (måske med dine stavefejl eller endda dit navn), bliver de nødt til at stoppe, hvis de ikke vil have juridiske konsekvenser.

Ofte vil du blive godtgjort svarende til værdien af produktets produktion – selv uden at slæbe kopisten i retten.

Men lad os antage, at du kan bevise, at kopien har en skadelig effekt. I så fald kan du endda være berettiget til en skadeserstatning, efter at en retssag er blevet afgjort – eller du har indgået et forlig med din krænker.

Brug af din ophavsret kan forhindre copycat-angreb

Ved at mærke dine værker med copyright-symbolet (©), dit navn og året for skabelsen, skaber du et stærkt fundament for at beskytte dine intellektuelle ejendomsrettigheder. Men det er vigtigt at forstå, at denne handling primært tjener som en forebyggende aktivitet. For at du kan stoppe kopier, eller plagiater, skal du aktivt overvåge dine konkurrenter på internettet og andre oplagte steder for din branche, for at finde potentielle krænkere – og håndhæve dine rettigheder.

Udnyttelse af designpatenters beskyttende kraft:

I visse lande som Danmark og USA giver designbeskyttelse et ekstra lag af forsvar til dine unikke designs og æstetiske udførelsesformer eller dele af dit produkt.

Designrettigheder beskytter de unikke og friske visuelle aspekter af et produkts udseende. Det beskytter udseendet af hele produktet eller specifikke dele, der stammer fra dets funktioner, herunder linjer, konturer, farver, form, tekstur og materialer i produktet og dets udsmykning.

Den beskytter dog kun værkets udseende og ikke dets funktion. Men du kan stadig ansøge om en designregistrering, selv om det har en funktion, der er relateret til det, som f.eks. en dekorativ drikkeflaske. Denne registrering vil kun beskytte designet af drikkeflasken og ikke dens unikke funktion.

Registrering af dit design er et vigtigt juridisk skridt, der beskytter mod uautoriseret kopiering, uanset den krænkende parts motiver.

→💡Deter vigtigt at bemærke, at designregistrering adskiller sig fra ophavsretlig beskyttelse ved, at den krænkende parts hensigter ikke påvirker den. På grund af din konkurrents mulighed for at slå det op i designregistret, er det også meget lettere at bevise din ret end ophavsrettigheder, som de fleste lande ikke har registreret.

Timing betyder noget – kun upublicerede designs bliver til designpatenter

Det er vigtigt at huske, at timingen er afgørende i denne proces. For at sikre en effektiv designbeskyttelse skal du undgå at offentliggøre (vise eller præsentere) dine designs, før du har søgt om registrering hos myndigheden. Søg juridisk rådgivning hos fagpersoner (IP-advokater eller patentrådgivere) for at fastslå de specifikke krav og varigheden af den beskyttelse, derer mulig at opnå i dit land.

Der kan være en frist på 6-12 måneder – men det gælder ikke for alle designpatenter.

I nogle lande er der en 6 eller 12 måneders frist (eller deadline) til at indgive en designregistrering eller -ansøgning efter den første omtale eller præsentation i offentligheden.

Men det skal bevises, og det fører til en masse papirarbejde (og stress). 🚨 Og det er ikke alle lande, der accepterer sådanne afdragsfrie perioder. Det er altid bedst at beskytte først og derefter vise dit design til andre.

Designpatenter i hele verden – forskellige navne, samme formål:

Designpatenter er kendt under forskellige navne afhængigt af hvilket land der er tale om. Det er vigtigt at forstå disse variationer i betegnelserne, når man søger beskyttelse internationalt.

– USA: I USA kaldes det et “designpatent” eller på engelsk “design patent“.

– I den Europæiske Union har hvertmedlemsland sin egen betegnelse inden for designbeskyttelsen:

– Danmark: “Designbeskyttelse“
– Tyskland:“Designschutz” eller “Eingetragenes Design”
– Sverige:“Mönsterskydd” eller “Designskydd”
– Holland: “Modelrecht“
– Det Forenede Kongerige:“Registreret design” eller “UK Registered Designs (UKRDs)”

Der er også en centraliseret mulighed for at opnå designbeskyttelse i hele EU via: EU-designbeskyttelse.

At forstå disse landespecifikke termer vil hjælpe dig med at navigere i de rette designbeskyttelseskanaler, når du udvider din kreative virksomhed globalt.

Varighed af ophavsret og designpatenter: EU vs. USA:

Vidste du, at ophavsrets-beskyttelsen i de fleste EU-lande typisk varer i ophavsmandens (Ophavspersonens) levetid plus 70 år efter dennes død? Det er dog værd at bemærke, at den specifikke varighed kan variere fra land til land. Men, lande som f.eks. Danmark, Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien følger allesammen denne generelle regel.

I USA forholder det sig noget anderledes. Her varer ophavsrets-beskyttelsen normalt i forfatterens levetid plus enten 70 eller 95 år fra udgivelsen- men det kan afhænge af flere faktorer.

Varighed af designpatenter eller tilsvarende rettigheder:

Designbeskyttelse i EU beskytter i en fast periode på fem år, som kan fornyes i op til 25 år.

EU-lande: Danmark, Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien tilbyder design med en lignende periode på 5 gange fem år fra ansøgningstidspunktet.

På den anden side opnår man i USA beskyttelse i 15 år fra udstedelsesdatoen af sit designpatent.

Ophavsret og designpatenter: De udelukker ikke hinanden, men rækkefølgen er vigtig

Det er vigtigt at forstå, at ophavsret og designpatenter (eller deres ækvivalenter) sagtens kan bruges til at beskytte sit værk på samme tid. Altså, det at man får ophavsret udelukker ikke at man kan registere sit designrettighed.

designpatenter og ophavsrettigheder kan supplere hinanden i visse situationer

→ Men den rækkefølge, du sikrer dig disse beskyttelser i, er afgørende for at maksimere dine muligheder og sikre tilstrækkelig beskyttelse af disse immaterielle rettigheder for dit unikke værk.

Mens ophavsretlig beskyttelse opstår automatisk, når man skaber et originalt værk, og derfor er den første rettighed, der kan opnås, anerkender nogle lande en ret til dit design på samme måde – men i en begrænset periode.

Designbeskyttelse, før du viser, fortæller eller sælger

Sikre dine designrettigheder eller patentkrav proaktivt ved registrering eller ansøgning, FØR du viser eller præsenterer dit design for nogen uden en fortrolighedsaftale. De fleste lande tillader kun, at ikke-offentlige designs kan registreres eller tildeles som designpatenter.

Denne forskel påvirker timingen og rækkefølgen af effektiv beskyttelse af dine kreative værker, fordi de fleste lande kræver at man ikke har offentliggjort eller vist sit værk, før man registerer det som en designrettighed.

Hvordan finder man ud af, hvornår man skal bruge én eller begge former for beskyttelse?

Det afhænger af forskellige faktorer, hvornår det giver mening at have både ophavsret og designbeskyttelse, eller hvornår ophavsretten kan stå alene og er “nok i sig selv”.

Husk andre beskyttelsesmuligheder – din virksomhed er mere end kreationer, ophavsret eller designpatenter.

Jeg vil gerne understrege, at copyright-beskyttelse og ophavsret sjældent er dine eneste muligheder ( i dette blogindlæg giver jeg et hurtigt og beskidt overblik over de otte vigtigste intellektuelle ejendomsrettigheder og anti-kopibeskyttelsesstrategier) – selvom de ofte er de mest overkommelige. De to som jeg beskriver her er dog beslægtede, og derfor fokuserer jeg på dem i dag, men du bør overveje yderligere beskyttelsesmuligheder og spørge dig selv: Hvad nu, hvis dette værk eller produkt bliver en stor succes, en blockbuster, der driver min forretning i mange år fremover?

→💡Det er altid en god idé at evaluere alle vinkler og aspekter af dit produkt for beskyttelse, overveje den tiltrækningskraft, det har på dine kunder, den funktion, det har, æstetikken – og overveje, hvordan du vil få det til at sælge – med eller uden branding og “hvor meget” alt dette betyder for at opnå succes.

Tilbage til designpatenter (eller tilsvarende beskyttelse) v.s. ophavsret

Nu… Her er nogle forslag (som aldrig kan stå alene og altid bør dobbelttjekkes eller diskuteres med din IP-advokat eller patentrådgiver 🤓. Din situation skal måske håndteres med særlig omhu. Jeg kan ikke inkludere alle scenarier i ét blogindlæg💡🚨):

Når jeg ville overveje både designpatenter og ophavsret:

– Unikke og innovative designs
– Omfattende beskyttelse
– Branding og markedspositionering

Hvorfor disse kan være værdige til et ekstra lag af beskyttelse:

1. Unikke og innovative designs: Hvis dit kreative arbejde fremviser et unikt og innovativt design som er særligt attraktivt at efterligne, kan det være værd at overveje ophavsretslig og designbeskyttelse. Ophavsretlig beskyttelse vil sikre det overordnede udtryk af din kreation, mens designbeskyttelse specifikt vil beskytte de visuelle aspekter, der bidrager til dens unikke karakter.
2. Omfattende beskyttelse: Hvis dit kreative arbejde har flere lag af beskyttelse, såsom kreativt udtryk og funktionelt design, kan det give omfattende dækning at søge ophavsret og designbeskyttelse. Det er især relevant for kreationer, der kombinerer funktionalitet med en særlig æstetik, som f.eks. industrielt design eller innovative forbrugerprodukter.
3. Branding og markedspositionering: Når dit kreative arbejde spiller en afgørende rolle i etableringen af din brandidentitet eller markedspositionering, er det ikke af vehen at sørge for ophavsretslig- og designbeskyttelse på samme tid. Det sikrer, at dit brands kreative udtryk og unikke visuelle elementer er juridisk beskyttet.

Eksempler på hvornår ophavsretten kan være “god nok” i sig selv:

– Generelle kunstneriske udtryk
– Nyttige objekter med minimale æstetiske træk
– Begrænsede ressourcer

Lad mig uddybe lidt, hvorfor jeg valgte disse tre som “ophavsret-only-kandidater”:

1. Generelle kunstneriske udtryk: For traditionelle kunstneriske udtryk som malerier, skulpturer, fotografier eller skriftlige værker er ophavsretlig beskyttelse ofte tilstrækkelig. Disse værker er primært baseret på kreativt udtryk og kræver ikke nødvendigvis specialiseret designbeskyttelse, da deres værdi ligger i det unikke ved hele skabelsen snarere end specifikke visuelle elementer.
2. Nyttige genstande med minimale æstetiske træk: Nyttige genstande, der har begrænsede visuelle eller dekorative aspekter, nyder ikke nødvendigvis godt af designbeskyttelse, fordi de design-mæssige aspekter er så få at det ikke nødvendigvis er umagen og investeringen værd som designbeskyttelsen kan give “ekstra” i forhold til den beskyttelse der allerede er opnået via ophavsretten. Hvis det primære fokus af produktets fuktion som blot er udsmykket, kan ophavsretlig beskyttelse være “nok” til at beskytte det kreative udtryk, der er forbundet med den. Men hvis designet har betydningen for funktionen eller gør at den oprindelige funktion ikke er den enetse grund til at man vil eje produktet – så kan designbeskyttelsen igen være en god idé.
3. Begrænsede ressourcer: Hvis du har begrænsede ressourcer, kan det være mere praktisk og omkostningseffektivt at forfølge ophavsretsbeskyttelse alene. Ophavsretlig beskyttelse er automatisk og opstår ved skabelsen af værket, mens designbeskyttelse typisk kræver registrering eller ansøgningsgebyrer eller registrering, som kræver rådgivning og parpirarbejde.